Datafordeleren

Vores fælles indgang til offentlige grunddata fra Danmarks myndigheder

KMD

Kunde

2012

År

Sikker distribution af geografiske grunddata

Opgave

udfordringen

I Danmark er vi dybt afhængige af at have fri adgang til offentlige data af høj kvalitet. De såkaldte Grunddata (oplysninger om fx borgere, virksomheder, adresser, veje og meget andet) anvendes af alle myndigheder og af mange virksomheder til effektiv sagsbehandling og til at udvikle services til kunder. Arbejdet med at gøre data frit tilgængelige har derfor siden 2011 været en central del af den danske stats digitaliseringsstrategier.

I 2012 vandt KMD opgaven med at udvikle Datafordeleren, som er en central del af den digitale infrastruktur, der opfylder visionen om frie grunddata til alle. Udviklingen af Datafordeleren skulle bl.a. medvirke til at realisere statens ambition om at modernisere og effektivisere den måde, som geografiske grunddata distribueres på.

Det, vi gjorde

Til at hjælpe KMD med at designe og udvikle Datafordeleren – specielt i forhold til distributionen af geografiske grunddata – blev NorthTech valgt som betroet underleverandør og vi har siden 2012 været en integreret del af det projektteam, som har arbejdet med Datafordeleren. NorthTech har på den måde været med til at udforme IT-arkitekturen, brugerstyringen, platformvalget, samt programmeringen af softwaren til selve geo-distributionen.

Teknologien
Datafordeleren bygger på OGC (Open Geospatial Consortium) geo-standarder, der bygger bro mellem ISO-standarder og World Wide Web Consortium (W3C). Alle systemets komponenter er løst koblede med henblik på at de kan udskiftes, hvis der er behov for det.

Hos NorthTech har vi siden 2003 arbejdet med geodata og vi er i dag et Danmarks mest erfarne eksperthuse indenfor håndtering og analyse af geodata med udgangspunkt i en Open Source tech-stack.

"Da vi startede rejsen med Datafordeleren i samarbejde med KMD, var det svært at forestille sig den enorme betydning, som Datafordeleren og Grunddataprogrammet ville få og har haft for digitaliseringen af Danmark."
Jon Hemmingsen
Direktør, NorthTech

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om Datafordeleren og NorthTechs arbejde med Datafordeleren, eller er du blevet nysgerrig på geodata og hvordan geodata skal gøre en forskel for jer, så kontakt Jon Hemmingsen.

Kontakt

Jon Hemmingsen
Jon Hemmingsen
40 19 09 73