Digital Bevaring til Rigsarkivet
Vi hjælper jer med at komme sikkert i mål med jeres digital bevaring til Rigsarkivet
Kunde
År
Opgave

udfordringen
Som offentlig myndighed har man en forpligtelse til at aflevere en såkaldt arkiveringsversion af sine it-systemer, når Rigsarkivet har truffet en bevaringsbeslutning for systemet. Opgaven går ud på, at man i princippet tager et ”snapshot” af it-systemet og dets data, som skal være fuldt forståeligt om mange år. Sagt lidt mere formelt skal en arkiveringsversion være selvbærende og dermed uafhængig af yderligere forklaringer end det, der følger med data. En arkiveringsversion af et it-system består af tre hoveddele: 1) Data og eventuelle dokumenter fra it-systemet, 2) Beskrivelser af data/dokumenter, af it-systemet og af dets administrative brug (kontekstbeskrivelse), samt 3) Datastruktur: Oplysninger om hvordan data/dokumenter er lagret i arkiveringsversionen, dvs. informationsmodeller mv. Opgaven med at aflevere en arkiveringsversion af et it-system er typisk en opgave, der ligger et stykke fra de kerneopgaver, I som myndighed normalt udfører.
Det, vi gjorde
Vi arbejder med en gennemafprøvet, agil proces, der består af følgende hovedfaser: Fase 1 - SCOPING: indeholder analyse + dokumentation af data og it-system. Indledende dialog med Rigsarkivet godkendelse af afleveringsbestemmelse / kravspecificikation. Fase 2 - RELEASE: Her gennemføres en gennemgribende oprydning i data og datamodel, der sikrer at data er konsistente, veldokumenterede, og selvbærende. Særligt fokus på GDPR. Testafleveringer inkl. dialog med Rigsarkivet + aflevering af AfleveringsRelease. Fase 3 - AFSLUTNING: Indeholder Rigsarkivets samlede vurdering af afleveringen, samt tilretning og afslutning af opgaven. Vores tilgang sikrer, at opgaven løses så enkelt som muligt for jer. Vi sikrer at såvel tidsfrist som myndighedsforpligtelsen er overholdt, samt at I er compliant i forhold til sikkerhed, GDPR, mv. Vi dokumenterer vores løsning af opgaven til jer, så det bliver nemmere at lave den næste aflevering.
Vil du vide mere?
Hvorfor vælge NorthTech som leverandør: NorthTech er eksperter i håndtering af geodata – en særlig udfordring når der afleveres til Rigsarkivet. Samtidig er vi eksperter i agile metoder og vi anvender en proces, der er nøje afstemt i forhold til Rigsarkivets ønsker, behov og arbejdsprocesser. Vores proces er velafprøvet og sikrer bl.a. en tydelig governance hos jer, samt at processen får fokus og fart, så I får overholdt frister. Vi har over en årrække løst en række afleveringsopgaver succesfuldt for statslige myndigheder og har et frugtbart samarbejde med Rigsarkivet. De personer, der skal løse opgaven for jer, har stor erfaring med håndtering af avanceret informationsmodellering (fra stat, finans-, tele- og forsyningsbrancherne) og har alle gennemført konkrete afleveringer til Rigsarkivet. Endelig er vi fuldstændigt uafhængige af teknisk platform.